Lidt om Billie

Det er idag d. 8. oktober 2004 og vi er hermed begyndt på, hvad der skal blive en lille “bog” om Billie. Jeg har ingen formel for hvad/hvornår der skal skrives, jeg skriver hvad jeg tror kunne være skæg at læse om senere, men næppe hver dag..!
Billie er nu lagt iseng, hun ligger inde i vores dobbeltseng med min dyne og sover så sødt. Hun ligger på siden og har derfor de største og mest nuttede kinder og en lille trutmund!
Billie er generelt meget glad og har virkelig meget gå-påmod og nysgerrighed. Er også efterhånden ret utålmodig, vil selv en masse ting, og finder sig ikke nødvendigvis i hvad som helst!
Når Billie vågner om morgenen begynder hun at snakke, som regel inden hun åbner øjenene. Så ligger hun der og småsnakker uden rigtig at være vågen. Hun bliver særdeles gal i skralden når hun skal have armene igennem ærmerne. Dette er et tilbagevendende drama hver dag, selvom protesterne hurtigt hører op, såsnart tøjet er på.
Billie er en "sucker" for oplevelser. Alt hvad der lugter lidt af action, såsom busture og gæster, er hun vild med.

Om natten får Billie hurtigt erobret vores seng. Så ligger hun der med sin lille kyssemund og maser sig rundt, så Theis og jeg til sidst ligge helt ude på hver vores kant, men vi nænner (og orker!) ikke at flytte hende.
Når Billie sover savner vi hende altid. Sjovt nok, for det kan være svært at få hende til at sove, men der går ikke længe før man har listet sig ud soveværelset, før vi sidder og håber, at hun snart vågner..fantastisk!
Billie elsker at blive moslet sådan lidt blidt, hvis man feks. ruller hende om på siden og klapper/klemmer hende på kroppen og samtidig siger sjove lyde. Så er hun ved at dø af grin...åh, ja, hun er noget af det kæreste, man kan jo slet ikke beskrive det!

2 mdr gammel: Billie ler, sådan rigtigt, ha,ha,hi,hi: Vi var ude og grille med Anne-Stine og Thomas da vi hørte dette første gang, og var ret målløse, fordi grinet var som et stort barn!
Billie vil ofte ikke ligge I barnevognen, det er alt for kedeligt! Istedet vil hun sidde op og følge med I hvad der foregår på gader og stræder, eller også skal hun bæres, helst sådan, at hun nærmest hænger ned over skulderen, så hun kan se dem der går bagved..
Ca. 20.august: Mødregruppe for anden gang. Billie tager en rangle, som jeg tilbyder hende og fører den langsomt og til sin mund og propper den I munden! Jeg er ved at revne af stolthed!
28.august: Dagen før barnedåb under forberedelserne: Fadder Ole leger Borte-tit, og Billie er helt med: Hun kigger nysgerrigt på Ole under “borte” og hyler af grin under “tit-tit”.
September 04: Hun har fået øje på sine fødder; når Billie står på vores lår, bliver hun helt stille mens hun kigger på sine fødder.
Hun griner meget til folk vi møder når vi er ude, I metroen eller I butikker, og vi bilder os jo ind, at det er fordi hun er helt ekceptionelt kær..

ca. 5.oktober: Billie tager sine fødder I hænderne når hun ligger på ryggen. Dette er især dejligt når man får bleen af, synes hun! Det forlyder dog, at Theis har snydt, idet han har forsøgt at træne ved at proppe hendes tæer i munden på hende! Billie er efterhånden rigtig “hjemme” I sit lille badekar. Sidst jeg havde hende I bad bemærkede jeg nemlig en lidt anden attitude end hos hende, hun var helt klart ovenpå I situationen, kiggede mageligt ned på sin buttede flydende krop (med samme mine som når Anders And kigger på sine negle I en sjælden overlegen situation), og sendte den gule badeand et lille overbærende blik mens hun nonchalant plaskede lidt med den ene hånd…
19.oktober: Billie gider generelt ikke ligge på maven ret længe ad gangen, men hun er dog begyndt at strække armene ud og række efter ting der ligger foran hende.

Billie er super selskabelig. Igår var Theis gode ven Jesper på besøg og Billie gad slet ikke blive lagt iseng, men blev aldeles gal i skralden da mor forsøgte at amme hende til ro, næh nej, hun ville allerhelst være med I køkkenet hvor mændene sad, selvom det var pænt over sengetid.
8.november: Billie har fået en tand I undermunden, man kan endnu ikke se den så godt, men den kan mærkes når hun bider én I fingeren og den kan høres når hun tygger på skeen. Billie kan selv holde sutteflasken. Har én gang trillet fra mave til ryg. Det foregik ved, at hun lagde den ene kind ned først, og så fulgte resten med.

15. november: Det går rigtig godt med at sidde op, Billie kan godt sidde uden hjælp hvis hun læner sig forover, men falder dog hurtigt til en af siderne. Ligeså med at ligge på maven, igår lå hun I lang tid, mindst. 10-15 minutter uden brok.
Billie og mor går til baby-rytmik, som alle andre storbymødre- og børn. Vi synger salmer og vugger børnene i takt til dem. lidt højpandet lige først, men børnene bliver fuldstændig rolige og nyder det tydeligvis...
Billie efterligner kysselyde: Når man giver hende et kys, og dem får hun jo mange af, er hun begyndt at sige et lille smæld med tungen, som om hun forsøger at efterligne…ret sødt.

21. januar: 7 1/2 måned. Billie sidder nu uden at vælte og hun har godt tag I mavemusklerne, så hun slår ikke hovedet selvom hun vælter bagover. Hun drikker af glas uden tud og spiser stortset alt det skemad hun bliver tilbudt.
Hun efterligner meget lyde, hun kan sige heeeej og neeej og hvis man hoster eller siger mæh, forsøger hun at efterligne. Hun har så meget humor, hvis man siger en sjov lyd ved et uheld, feks et nys, kigger hun skælmsk på én og fniser. Det går bedre med at sove om natten, hun vågner for det meste bare en enkelt gang, men får ikke noget mad.
1.marts: hun rejser sig op og står og rokker ved møblerne! Det foretrukne sted er vores lave sofabord, hvor hun kan få fat I alting. Hun er efterhånden blevet hurtig med at kravle, så man skal holde godt øje med hende, pludselig er hun væk og I gang med at åbne en skuffe eller en skabslåge et sted I lejligheden. Så kommer al indholdet ud på gulvet, én ting ad gangen, og Billie sidder og siger ´Neeeejj´ til hver ting. Hun tager fjernbetjeninger og mobiltlf op til øret og siger Heeeej.

1.feb 06: En hurtig opdatering siden sidst: Billie gik da hun var 11 mdr og 4 dage. Er flyttet til roskilde fjord og startet I dagpleje, nr 2. Det var lidt vemodigt at sige farvel til Birgitte, men den nye Birte er nu også rigtig sød og bor kun 100 m fra os. Billie er blevet en stor pige på 20 mdr. Hun taler utrolig meget og sætter flere ord sammen. Har et kæmpeordforråd. Der kom rigtig godt gang I sproget da hun var 12-13 mdr, og hver dag kommer der bare nye ord til..

Taler meget om det gamle vuggestue-slæng, altså de 4 lyshårede tøser, som Billie altid hang sammen: Ada, Amela, Anna og Thea. Bliver sådan lidt vemodig når jeg tænker på det, for jeg tror faktisk hun oplevede en lille form for sorg, da hun skulle tage afsked med sine kammerater. Svært at sige hvordan, det tror jeg bare. (Se video)
Er helt vild med at tale I telefon og er meget meget glad for sin panda, der kan sige “ooouuhh”. Elsker desuden Lotte-, Totte, Mads- og Kaj-bøger.
Hveraften har vi en skønt putte-ritual, hvor vi læser de nylånte bøger fra biblioteket og synger sange. Blandt favoritterne er 10 indianerbørn, Jeg har en flyvemaskine, Jeg er en lille blå ballon, Giraffen Gumle (som hun kan synge første linie af), Um Ad sagde den lille grønne frø og mange andre. Billie bliver altid stille og søvnig når jeg synger de “voksne” danske sange og salmer, som da hun var spæd, bla. Nu falmer skoven, Septembers himmel er så blå, Sorrig og glæde, Fred hviler over land og by.
Billie er vild med at få mere plads. Vi har en yndlingsleg: Når Billie siger “Fanne, mor, fanne Billie”, skal jeg løbe efter hende ind I soveværelset, smide hende I dynerne, og så løbe ud og gemme mig et sted I huset. Når hun finder mig, skal jeg igen jagte hende ind I soveværelset, og sådan bliver det ved og ved, aldrig bliver hun træt af denne leg..

Er blevet god til at tage tøj på, kan tage bukser og støvler på, samt hue og vanter, bluser kniber det med. Lægger puslespil, og er god til at finde de rigtige pladser til brikkerne, selvom de er små og uformelige.
Det er dejligt, at hun efterhånden forstår så meget af det man siger. Feks: Vil du ikke have din dyne, den ligger inde i fars og mors seng?, og så henter hun den.
Er iøvrigt også helt vild med Alfons Åberg, hun har fået 3 DVDer med den lille fyr og hans veninde Milla, og Billie er meget opslugt af det. Nogle gange har jeg hørt hende sige “Åberg” I søvne…ret sødt.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home